Trivselspolitik
På Lille Egede Friskole betragter vi dannelse og trivsel som hinandens forudsætninger.
Vi arbejder for en skolekultur præget af gensidig respekt, psykologisk tryghed og ansvar for fællesskabet, så alle børn og voksne kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
Trivsel er et fælles ansvar mellem skole og hjem og en forudsætning for læring, udvikling og livsmod. Skolen tolererer ikke mobning i nogen form.
Definition af trivsel
Trivsel er udtryk for et velbefindende, hvor det enkelte menneske oplever overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.
Definition af konflikt
En konflikt er en uoverensstemmelse mellem mennesker. Konflikter er en naturlig del af fællesskaber og kan, når de håndteres konstruktivt, bidrage til udvikling og læring.
Definition af drilleri
Drilleri er typisk enkeltstående handlinger eller bemærkninger uden intention om eksklusion. Drilleri kan opleves hårdt, men har ikke til formål at såre eller udelukke.
Definition af mobning
Fysisk mobning er gentagne handlinger, hvor en person udsættes for fysisk ubehag eller skade, fx skub, slag, benspænd, ødelæggelse af ejendele eller truende adfærd.
Verbal mobning er gentagne krænkende ytringer, fx hån, nedladende kommentarer, øgenavne, trusler eller gentagen kritik rettet mod en person.
Social mobning forekommer, når en person systematisk holdes uden for fællesskabet, ignoreres, bagtales eller fratages mulighed for at deltage i sociale sammenhænge.
Psykisk mobning er gentagne handlinger, der skaber utryghed, frygt eller mindreværd hos den udsatte, fx manipulation, ydmygelse, latterliggørelse eller konstant negativ opmærksomhed.
Digital mobning er mobning, der foregår via digitale medier, fx sociale medier, beskedtjenester eller spil. Det kan være spredning af krænkende beskeder, billeder, videoer eller udelukkelse fra digitale fællesskaber.
Gruppemobning opstår, når mobning udføres eller opretholdes af flere personer, ofte som en del af en negativ gruppedynamik, hvor fællesskabet opretholdes på bekostning af én eller flere.
Handleplan i tilfælde af mobning
Det er vigtigt for alle, der er en del af Lille Egede Friskole – det inkluderer medarbejdere, elever og forældre – at stå sammen om at afsløre og finde løsninger på mobning. Barnets primære voksne spiller en central rolle i håndtering af mobningssager og sørger for, at opmærksomheden rettes mod selve situationen i stedet for at fokusere på den person, der er blevet udsat for mobning.
Når der opstår mobningssituationer, er det nødvendigt at informere både forældrene til den, der mobber, og forældrene til den, der bliver mobbet. Afhængigt af situationens natur kan de også blive involveret aktivt. Barnets primære voksne vurderer, hvad der er bedst i den konkrete situation evt. i samarbejde med ledelsen.
Når der håndteres mobningssager, udarbejdes der en handleplan, indenfor 10 dage, med forskellige trin. Disse trin kan omfatte:
Et møde i teamet med supervision fra AKT og ledelsen. Med fokus på en fælles vidensdeling og indsats.
Et møde med det barn der bliver mobbet og dets forældre.
En samtale mellem den, der bliver mobbet, og den der mobber.
Informere resten af klassen/gruppen om situationen.
En klasse/gruppesamtale om hvordan man kan forhindre lignende episoder.
Arrangere et møde for forældrene
Evaluering i form af ekstra børnesamtaler eller en klassetrivselsundersøgelse.
Se særskilt handleplan i tilfælde af mobning her.
Vi vil afholde opfølgende møder, så længe behovet er der.
Forebyggende trivselsarbejde
Trivsel er en integreret del vores hverdag. Der arbejdes systematisk med fællesskaber, relationer, sprogbrug og ansvarlig adfærd – både i undervisningen, i frikvartererne, fællesskabsdage og i skolens SFO – Gimle.
På skolen har vi ”Klassens time” til trivselsfremmende arbejde i klassen. Vi har to trivselssamtaler med klasselæreren i løbet af hvert skoleår, hvor vi har tid til fordybelse og forståelse for det enkelte barn. Skolen laver årligt en anonym trivselsmåling fra 4-9 klasse, hvor hver enkelt klasselærer, i samarbejde med klassen, udarbejder en handleplan for at øge trivslen.
Udover dette, så har skolen et AKT-team der tilbyder ting som:
Individuelle samtaler med elever
Sparring med lærere og forældre
Forløb med grupper af elever
Klassesamtaler om konkrete udfordringer
Observationer af elever og deltagelse i netværksmøder
Vi har ligeledes et tæt samarbejde med kommunens PPR-team og har tilknyttet en psykolog, fysioterapeut, tale/høre pædagog, sundhedsplejerske samt en fremskudt social rådgiver.
Forebyggende trivselsarbejde - digital dannelse
På skolen arbejder vi aktivt med digital dannelse, så eleverne lærer at bruge digitale medier ansvarligt, respektfuldt og med omtanke for hinanden. Vi taler åbent om adfærd på sociale medier, gruppedynamikker, digital mobning og konsekvenserne af online handlinger.
Gennem undervisning, fælles oplæg og klare forventninger hjælper vi eleverne med at forstå, at digitale fællesskaber er lige så virkelige som de fysiske – og at tonen, sproget og handlingerne online har betydning for andres trivsel. Digital dannelse er et fælles ansvar, som vi løfter i samarbejde mellem elever, lærere og forældre.
I denne proces har vi store forventninger til, at vores forældregruppe er med på at tage et fælles forældreansvar for at sætte nogle fælles rammer for klassens børn. Skolen faciliterer workshops, debat og anbefalinger på de årlige forældremøder – men ansvaret ligger i hjemmet, da det er et privat anliggende.
Konflikthåndtering
Når der opstår konflikter på skolen/SFO, arbejder vi ud fra en low arousal-tilgang, hvor fokus er på at bevare roen, mindske følelsesmæssig optrapning og skabe trygge rammer for dialog. Vi tror på, at konflikter bedst løses, når alle parter føler sig set, hørt og taget alvorligt.
Konflikthåndtering hos os bygger på inddragelse og samhørighed. Eleverne inddrages aktivt i processen og får mulighed for at sætte ord på deres egen oplevelse.
Når en elev udviser uhensigtmæssig adfærd:
Børn og unge er i færd med at lære, hvordan man begår sig i verden. Derfor vil der være situationer, hvor de agerer uhensigtsmæssigt. Vi giver plads til at begå fejl og hjælper vores elever med at udvikle sig positivt. Det er vores opgave som voksne at guide med tydelige rammer, så eleverne ikke er i tvivl om, hvad der er god og forventet opførsel. Nogle børn og unge kan have nogle udfordringer, som skyldes deres kognitive og eksekutive evner – det tager vi hensyn til.
Når en elev eller en gruppe elever agerer uhensigtsmæssig på en måde, som er ødelæggende for egen eller andres elevers trivsel, undersøger vi altid, hvad denne adfærd skyldes. Nogle gange er der brug en ekstra indsats ift. klassefællesskabet. Det vil fx være tilfældet i forbindelse mobning, som finder sted, når fællesskabet er præget af utryghed. Det vil også være tilfældet, hvis der er for meget undervisningsforstyrrende uro i en klasse. I disse tilfælde tager klasselæreren initiativ til handling og indkalder det samlede klasseteam til et samarbejde omkring en handlingsplan. Elever og forældre orienteres om denne.
Handlingsplan ved uhensigtsmæssig adfærd:
Nogle former for uhensigtsmæssig adfærd og undervisningsforstyrrende uro kan være så alvorligt, at vi må betragte det som uacceptabelt. Også her er vi undersøgende: Hvorfor handler børnegruppen eller barnet som det gør? Samtidig er det vigtigt, at vi meget tydeligt signalerer, at her går en grænse, som vi ikke vil acceptere, at barnet overtræder.
Vi tager altid barnets alder og situation i betragtning.
Vi betragter følgende som uacceptabel adfærd:
Voldelig eller truende adfærd.
Hærværk på skolens eller andre menneskers ejendele.
Obstruktion af undervisningen ved bevidst handling.
Grov respektløs opførsel, fx nedgørende, chikanerende eller grænseoverskridende opførsel overfor alle personer på matriklen.
Hvis vi oplever uacceptabel opførsel, vil eleven altid sendes på kontoret til en samtale – hvorfra berørte forældre orienteres.
I nogle tilfælde indkaldes forældrene til samtale med det samme. Det gælder især, hvis der er tale om elever i overbygningen, eller hvis eleven har et mønster med uacceptabel adfærd. Vi kan altid i situationen ringe eleven hjem, såfremt det vurderes bedst for barnet/offeret/klassen.
Tænkepauser:
Ved gentagen uacceptabel adfærd eller meget grov opførsel kan tænkepauser i form af hjemsendelse komme på tale, omfanget af en hjemsendelse afhænger af elevens alder og handling.
Trin 1. Møde elev, forældre, lærer og skoleleder. Eleven sendes hjem på kort tænkepause 1-2 dage. Referat af mødet, hvoraf det tydeligt fremgår, hvorfor der er truffet beslutning om tænkepause, og hvilken konsekvens gentagelse af adfærden vil få. Eleven skal være involveret, så han/hun forstår situationen og har mulighed for at give sin mening og oplevelse til kende. Elevens og forældrenes perspektiv føres til referat.
Trin 2. Møde elev, forældre, lærer og skoleleder. Eleven sendes hjem på længere tænkepause 3-5 dage. Hvis første tænkepause ikke har den ønskede effekt, og eleven ikke formår at ændre sin adfærd, vil en længere hjemsendelse med en advarsel om udskrivning følge. Der afholdes møde om dette, og elevens og forældrenes perspektiv føres til referat.
Trin 3. Hvis den uhensigtsmæssige adfærd fortsætter efter anden hjemsendelse, udskrives eleven. Udskrivning er alvorligt: Vi tager altid barnets situation og udvikling i betragtning. Elevens og forældres perspektiv føres til referat.
En udskrivning pga. uhensigtsmæssig adfærd er både et pædagogisk nederlag for skolen og et personligt nederlag for eleven – men det kan være nødvendigt, både af hensyn til skolens øvrige elever, af hensyn til personalet og af hensyn til eleven selv, som i nogle tilfælde har brug for en frisk start i et nyt miljø. Ved trin 2-3 tages tidsperspektivet altid i betragtning.